Jobannonce: Datalog/Statistiker til optimering af produktionen
Brænder du ligesom os for det tekniske – og er du klar til et job med ansvar, udfordringer og mangeartet opgaver inden for statistik og produktionsoptimering? Og kan du se dig selv i en innovativ virksomhed, der er i kraftig vækst, og hvor der er gode udviklingsmuligheder - både personligt og fagligt? Så er det lige dig, vi mangler!CB SVENDSEN A/S søger en produktionsoptimerings- og statistikspecialist til vores dedikerede udviklingsteam i Værløse, hvor du får ansvaret for den daglige drift af virksomhedens testsystemer. Du bliver en del af en dynamisk organisation med mange spændende opgaver og udfordringer, og hvor du kommer til at drive implementeringen af nye teknologier i produktionen på tværs af forskellige afdelinger og lande. Du kommer til at arbejde med produktioner i high volumen.
Dine primære opgaver:
-
Datadrevet statistik af test-systemer og processer.
-
Daglig drift og support til slutprodukter på testsystemer.
-
Service og support af udstyr i produktionen (DK + offsite).
-
Produktionsoptimering gennem sporing af yield, optimering af aktiviteter.
-
Implementering af forebyggende vedligeholdelse. (Preventive Maintenance).
Kvalifikationer:
Som person er du positiv og empatisk, har gode kommunikationsevner og formår at videreformidle oplysninger på en entydig og præcis måde. Du er i stand til at samarbejde og koordinere med flere interessenter. Du er struktureret, vedholdende og kvalitetsbevidst. Du er selvkørende og initiativrig.
Udover ovenstående, ser vi gerne:
-
Du er uddannet datalog/statistiker, driftsanalytiker eller har anden relevant teknisk uddannelse.
-
Elektronik- og mekanikforståelse samt kendskab til LabVIEW og Test Stand (NI) er et plus.
-
Du har erfaring med produktionsteknik i et produktionsmiljø.
-
Du kan kommunikere flydende på dansk og engelsk.
Praktiske forhold:
-
Fuldtidsansættelse.
-
Løn- og ansættelsespakke efter kvalifikationer.
-
Arbejdsplads i Værløse.
-
Mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
-
Rejseaktivitet vil forekomme (ca. 25 dage årligt). Primært Europa.
Vi tilbyder:
En spændende og alsidig stilling i en innovativ virksomhed, som har stor succes, et dynamisk team i et uformelt og behagelige miljø, en solid økonomi og som værdsætter gensidig respekt og det gode kollegaskab.
-
Rige muligheder for at udvikle dine kompetencer, fagligt såvel som personligt.
-
Stort indhold af faglige udfordringer med mangeartede opgaver.
-
Stor grad af frihed til at præge dit arbejde og løsningerne af opgaverne.
-
Attraktive medarbejderforhold med bl.a. månedlige arrangementer efter arbejdstiden, pensions- og forsikringsordninger, sundhedsforsikring, frokostordning, fælles morgenmad om fredagen, mulighed for massage m.m.