Jobannonce: Serviceminded back office receptionist til udvikling & produktionsvirksomhed i Værløse

- Deltidsstilling
Har du flair for administrative opgaver, og kan du arbejde selvstændigt og struktureret? Trives du i at være den første kunder og leverandører hilser på, og dermed være ansigtet udadtil for CB Svendsen? Kan du lide at arbejde på tværs af afdelinger, og have stor kontaktflade imellem både kollegaer, og ledelsen, så er det måske dig vi søger.
Vi søger en person, som brænder for at servicere gæster, medarbejder og afdelinger internt. Vi forventer du besidder personlig drivkraft, og engagement for at arbejde med mennesker og skabe relationer, og at du formår at samarbejde på tværs af teams. Vi forventer du har masser af gåpåmod og energi til både de mere alsidige opgaver, såvel som de mere rutineprægede opgaver.
Om jobbet
Du kommer til at indgå i et spændende team bestående af mellemleder, ingeniør, projektledere, indkøbere og produktions- lagermedarbejdere, hvor du vil få rig mulighed for at gennemføre forskelligartet opgaver i alle afdelinger. Du har ansvaret for kontorets drift og er det første vores Gæster møder, når de træder ind ad døren. Arbejdet indebærer både rutinemæssige og mere afvekslende opgaver. Blandt andet har du ansvaret for, at kontoret generelt fremstår præsentabelt og ryddeligt, klargøring af frokost, mødeopdækning og kontakt til diverse leverandører. Du står desuden til rådighed for vores medarbejdere, hvis de mangler hjælp og stå for fejring og sociale arrangementer. Derudover vil du skulle drive virksomhedens inde- og udearealer og sikre tingene er i orden.

Vi forestiller os, at du er:

  • Serviceminded, smilende og udadvendt
  • Løsningsorienteret og ikke bange for at tage fat
  • Ansvarsbevidst og pålidelig
  • Hjælpsom og ønsker at skabe gode oplevelser for både kollegaer og kunder
  • Proaktiv – også når der er stille dage
  • Trives med rutinemæssige opgaver
  • Har gode kommunikative evner
  • Kendskab til MS office365 pakken, Primært Word, Excel, Power point

Vi tilbyder:

Mulighed for at skabe gode rammer og en fantastisk atmosfære samt være med til at sikre fremgangen i en virksomhed i kraftig vækst.
Derudover;
  • En spændende og alsidig stilling i en innovativ virksomhed, som har stor succes, et dynamisk team i et uformelt og behagelige miljø, en solid økonomi og som værdsætter gensidig respekt og det gode kollegaskab
  • Rige muligheder for at udvikle dine kompetencer, fagligt såvel som personligt
  • Stort indhold af faglige udfordringer med mangeartede opgaver
  • Stor grad af frihed til at præge dit arbejde og løsningerne af opgaverne
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. månedlige arrangementer efter arbejdstiden, pensions- og forsikringsordninger, sundhedsforsikring, frokostordning, fælles morgenmad om fredagen, mulighed for Message mm.

Praktiske forhold:

  • Deltidsansættelse med mulighed for fuldtid på sigt
  • Løn- og ansættelsespakke efter kvalifikationer
  • Arbejdsplads i Værløse
  • Tiltrædelse hurtigst muligt

Hvem er vi?

CB Svendsen A/S er en elektronikudviklings- og produktionsvirksomhed, som er beliggende i Værløse og mindre afdeling i Århus. Elektronikproduktionen foregår i Danmark og hos underleverandør i Østeuropa. Vores kunder kender CB Svendsen A/S for innovative løsninger, kvalitet og fleksibilitet. På det personlige plan, er vi en forskelligartet gruppe af ca. 40 søde kollegaer, som har et kæmpe drive, stærk samarbejdsvilje, godt humør og som altid hjælper hinanden. Vi har det også sjovt udenfor arbejdstid, hvor der afholdes;
  • Torsdagsbarer,
  • Medarbejder events hver anden måned,
  • Sommerfest,
  • Et brag af en julefrokost med fuldforplejning og overnatning sammen med den bedre halvdel mm.

Ansøgning

Har stillingen vakt din interesse? Så giv os et kald eller send en mail på nedenstående informationer.
Såfremt du ønsker at høre mere om jobbet bedes du kontakte Jakob Svendsen på job@cb-svendsen.dk
Vi tager løbende imod ansøgninger over sommerferien, og starter kandidatudvælgelse i løbet af august.

"Som udviklingsingeniør i CB Svendsen får man mulighed for at forvandle innovative ideer til virkelige produkter. Her er ingen kassetænkning og vi sætter en ære i det, vi laver."

_______

 

Jesper H. Vestergaard

R&D Software Engineer

 

"En fantastisk arbejdsplads med højt til loftet, en fri og privat omgangstone samt en kort vej til en altid lyttende og løsningsorienteret ledelse."

_______

 

Anders Green

Lærling

"En god og moderne arbejdsplads. Det er super spændende, at vi altid er med til at sætte standarden for den nyeste teknik. Gode kollegaer, som sikrer en god stemning i firmaet."

_______

 

Danni Thomsen

Logistik Manager

"CB Svendsen giver dig mulighed for at arbejde med mange forskellige produkter og teknikker. Det er en flad organisation og der er kort vej til ledelsen."

_______

 

Kim Weidick

Projektleder