KUNDECASE

CTR – TRANSMISSIONSSELSKABET

BAGGRUND

_______

CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S) er et transmissionsselskab ejet af fem kommuner: Frederiksberg, København, Gentofte, Gladsaxe og Tårnby. CTR er ansvarlig for at købe varme fra producenter, transportere den gennem deres omfattende rørsystemer og sælge den videre til relativ få, men meget store kunder. I løbet af et år håndterer CTR varmeforsyning til en værdi af 2,5-3 milliarder kroner, hvilket kræver ekstremt pålidelige systemer til måling og afregning.

CTR har eksisteret siden 1984, og i mange år blev målerne aflæst manuelt, hvilket var en tidskrævende proces, der krævede mange ressourcer og medførte risiko for fejl. For omkring 15 år siden begyndte CTR at undersøge smartere løsninger, der kunne forbedre både nøjagtighed og effektivitet. De havde brug for en løsning, der kunne automatisere måleraflæsningen og sikre hurtigere og mere præcis afregning. Dette ledte til implementeringen af fjernaflæsningsteknologi.​

Moonboon vuggemotor udviklet af CB Svendsen

_______

Fra langsom til hurtig afregning

 

_______

Moonboon vuggemotor udviklet af CB Svendsen

CTR valgte at indføre fjernaflæsning ved hjælp af CB Svendsens teknologi. Alle deres målere blev opdateret til at kunne håndtere den moderne M-BUS protokol, hvilket muliggør hurtige fjernaflæsninger. CB Svendsens FA (Fjernaflæsere med integreret dataloggere) er installeret på alle målere som CTR ejer, og FA sikrer, at målerdata løbende sendes tilbage til centralsystemet hos CTR.

Den månedlige proces er nu forenklet: “Jeg trykker på en knap den første i måneden, og da alt fungerer, som det skal, er vi i stand til at sende fakturaen til vores kunder samme dag,” forklarer Per Hærvig, der er IT-Chef hos CTR. Denne forbedring i effektiviteten har været afgørende i håndteringen af de mange milliarder, som CTR omsætter årligt.

Med CB Svendsens teknologi er CTR gået fra manuel aflæsning til et fuldautomatisk fjernaflæsningssystem, hvilket har forbedret både nøjagtighed og hastighed. Systemet fungerer så stabilt, at det sjældent oplever fejl. Hvis der opstår problemer, kan de let spores til enten målerne, netværket eller softwaren.

CB Svendsens fleksible løsninger gør det muligt for CTR at tilpasse systemet til forskellige typer målere og protokoller, hvilket gør samarbejdet problemfrit. Med dette system er CTR i stand til at håndtere både timemålinger, månedlige aflæsninger og yderligere informationer (f.eks. fejlkoder fra målere), hvilket giver CTR præcise data til både drift og afregning.

“Med CB Svendsens fjernaflæsere kan vi hurtigt og præcist hente målerdata, hvilket gør afregningen enkel og pålidelig. Det har betydet, at vi nu kan afregne hurtigere og mere præcist end før."

_______

 

Per Hærvig

IT-Chef

CTR