Jobannonce: Maskinoperatør til SMT/THT-montage
I elektronikproduktionEr du vores næste kollega i SMD-afdelingen? Brænder du for at sætte dit præg på nutidens og fremtidens elektroniske produkter? Vil du være med i en virksomhed med stor vækst? – så har vi en ledig stilling som SMD-operatør i vores produktion i Værløse.
Produktionen beskæftiger 6 medarbejdere, som håndterer alt indenfor elektronikmontage af prototyper, 0-serier og serieproduktioner, samt kontrol heraf. Vi søger en alsidig teknikker med flair for maskiner og processer, til en avanceret elektronikproduktion med vokseværk.
Dine daglige arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte opstilling og afvikling af store og små elektronikprojekter, kvalitetskontrol, re-work opgaver, mindre udviklingsopgaver, vedligehold og andre administrative opgaver i forbindelse med vores alsidige maskinpark.

Den ideelle kandidat har følgende kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du vil have bedst chance for at lykkes, hvis du:
-
Har erfaring fra tidligere med SMT/SMD-produktion,
-
Har erfaring med håndlodning – Både SMD/THT,
-
Har taget kursus eller på anden måde har kendskab i/til IPC-610a,
-
Har gode samarbejdsevner og er initiativrig.
Hvis du tilmed har erfaring med proces styring er det en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
-
Et spændende arbejdsmiljø i en moderne elektronik produktion, med dygtige og engagerede kollegaer,
-
En virksomhed med gode muligheder for personlig udvikling,
-
Attraktive medarbejderforhold med bl.a. månedlige arrangementer efter arbejdstiden, pensions- og forsikringsordninger, sundhedsforsikring, frokostordning, fælles morgenmad om fredagen, mulighed for massage mm.