VP Supply Chain

Byg en moderne og skalerbar supply-chain funktion

Vil du stå i spidsen for transformationen af supply chain i en teknisk stærk og ambitiøs elektronikvirksomhed? Trives du med både strategisk udvikling og operationel involvering? Og motiveres du af at skabe struktur, professionalisere processer og udvikle mennesker?

Som VP Supply Chain får du ansvaret for at opbygge og udvikle en ny samlet supply chain-funktion med ansvar for indkøb, sourcing, lager, warehouse, produktionsplanlægning samt Program & Project Management. Rollen er nyoprettet og central i virksomhedens fortsatte professionaliserings- og transformationsrejse.

Du bliver en del af ledergruppen med reference til CEO Jakob Svendsen og får en nøgleposition med stor indflydelse på virksomhedens fremtidige setup, struktur og arbejdsgange.

Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Ledelse og organisationsudvikling: Ledelsesansvar for 11 medarbejdere og ansvar for at udvikle en stærk, skalerbar og professionel supply chain-organisation

  • Supply chain og indkøb: Udvikle og optimere indkøbsfunktionen, leverandørstyring, forecasting, lagerstyring og working capital

  • Procesoptimering: Dokumentere, standardisere og forbedre processer og arbejdsgange på tværs af organisationen

  • Forandringsledelse: Drive organisatoriske og operationelle forandringer

  • Tværfunktionelt samarbejde: Tæt samarbejde med Commercial, Production, Engineering samt Quality Assurance & Compliance

Hvem er du?

Du har formentlig en teknisk eller supply chain-relateret uddannelse kombineret med stærk forretningsforståelse, men det er først og fremmest din erfaring, ledelseskapacitet og personlighed, der er afgørende.

Du har erfaring fra EMS – elektronikbranchen eller et tilsvarende teknisk produktionsmiljø og har arbejdet bredt med supply chain, indkøb, lager, leverandørstyring og ERP-systemer. Du er vant til at arbejde med forandringsledelse, procesoptimering og organisatorisk udvikling i virksomheder, hvor struktur og governance skal styrkes uden at miste fleksibilitet og handlekraft.

Som person er du synlig, jordnær og relationsstærk. Du arbejder struktureret og analytisk, men trives samtidig tæt på driften og er ikke for fin til selv at tage fat, når det kræves. Du formår at skabe retning, struktur og motivation i organisationer med stærke relationer og mange års praksisbaseret erfaring.

Du er god til at skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation og troværdig ledelse. Samtidig evner du at balancere strategi, drift og mennesker i en ejerledet virksomhed med korte beslutningsveje og høj involvering.

Du skriver og taler flydende dansk og engelsk, og du får din daglige gang på kontoret i Værløse. Der må forventes ca. 10–20 rejsedage årligt.

Du tilbydes en central nøgleposition i en veldrevet vækstvirksomhed med stærk økonomi, høj teknisk faglighed og stor frihed.

Hvem er vi?

CB SVENDSEN A/S er en dansk elektronikpartner med hovedkontor i Værløse og en mindre softwareafdeling i Aarhus. Vi designer, udvikler og producerer elektroniske løsninger til kunder på tværs af mange brancher – herunder industri, medico, forsvar, energi, maritim/offshore, telekommunikation og konsumer.

Hos os arbejder ca. 60 dedikerede medarbejdere – udviklere, projektledere, specialister og produktionsteknikere – tæt sammen om at skabe værdi for vores kunder. Med in-house produktion, kun få skridt fra udvikling til montage, test og box-build, sikrer vi hurtige beslutningsveje, høj kvalitet og skalérbarhed.

Til større serier samarbejder vi med nøje udvalgte fabrikker i Østeuropa, hvor vores interne salg og sourcing-teams sikrer både effektivitet og konkurrencedygtige priser. Hele vejen igennem er QA, PTA, lager og logistik en integreret del af værdikæden – intet er overladt til tilfældighederne.

CB SVENDSEN er i dag i gang med en ambitiøs vækstrejse, hvor vi styrker vores rolle, som e-CDMO partner – Electronics Contract, Design & Manufacturing Organisation. Vores mål er at være mere end en EMS-leverandør: Vi vil være den partner, der tager ansvar fra idé til færdigt produkt og hele produktets livscyklus.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant

Ulla Lyngby Christensen på 4880 2932

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Vi ser frem til at høre fra dig!

"Som udviklingsingeniør i CB Svendsen får man mulighed for at forvandle innovative ideer til virkelige produkter. Her er ingen kassetænkning og vi sætter en ære i det, vi laver."

_______

Jesper H. Vestergaard

R&D Software Engineer

"En fantastisk arbejdsplads med højt til loftet, en fri og privat omgangstone samt en kort vej til en altid lyttende og løsningsorienteret ledelse."

_______

Anders Green

Lærling

"God og spændende arbejdsplads i rivende udvikling. Altid nye og spændende udfordringer, dejlige kollegaer og kort vej til ledelsen."

_______

Pia Nielsen

Receptionist