Uopfordret ansøgning
Dataansvarlig
CB Svendsen A/S er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager. Når du søger en ledig stilling, eller sender en uopfordret ansøgning til CB Svendsen A/S, skal du være opmærksom på, at vi i forbindelse hermed behandler personoplysninger om dig. Dine rettigheder som registreret i medfør af gældende persondataret beskrives nedenfor. Du er er velkommen til at kontakte Birgit Jensen – Telefon: 41106570 – Mail: bje@cb-svendsen.dk
Formål og retsgrundlag
Formålet med at gemme dine personoplysninger er at kunne vurdere dine kvalifikationer i forhold til jobbet, og retsgrundlaget er aftale/kontrakt, da det er nødvendigt for arbejdet i forbindelse med indgåelse af en eventuel ansættelseskontrakt, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 b samt vores legitime interesse i at kunne vurdere, om du er den rette person til jobbet, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6 stk. 1 f. Personkategorien af de oplysninger vi gemmer, er almindelige (f. eks. navn, adresse), særlige (f. eks. cpr.nummer) eller følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger). oplysningerne kan videregives til eksterne modtagere, herunder vores rekrutteringsbureau/headhunter, vores databehandlere, vores revisor o.l. Nogle af vores databehandlere kan være beliggende udenfor EU/EØS, men alle med lovligt overførselsgrundlag. Du skal give et frivilligt samtykke til afgivelse af særlige eller følsomme oplysninger (f.eks. straffeattest) – og at du altid har ret til at trække dit samtykke tilbage, hvilket dog undertiden kan tænkes at medføre, at vi ikke kan ansætte dig/fortsætte ansættelsen, f.eks. hvis en ren straffeattest er nødvendigt for ansættelsen.
Modtagelse af ansøgning
Når du har afsendt din ansøgning, gennemgår vi ansøgningerne og udvælger på baggrund af kvalifikationer, hvem vi ønsker at indkalde til samtale. Den rekrutterende leder og øvrige relevante personer, som deltager i rekrutteringsprocessen, får adgang til disse oplysninger. Ved jobsamtalen vil både dine faglige og personlige kvalifikationer blive drøftet. Vi noterer under samtalen oplysninger der drøftes, som vurderes at være relevante for vurderingen af, om du tilbydes stillingen. Noterne vil blive gemt i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Ved en evt. ansættelse opbevares dine personoplysninger så længe, som det er lovligt i forhold til bogføringsloven, samtykkereglerne, forældelsesreglerne og/eller anden lovgivning. Fører ansøgningen ikke til ansættelse, sletter vi oplysningerne senest 6 måneder efter afslaget er afsendt.