CB Svendsen er udnævnt som Gazelle-virksomhed 2025 af Børsen Gazelle, der årligt anerkender danske virksomheder med dokumenteret vækst og solide økonomiske resultater over flere regnskaber.
Udnævnelsen blev først konstateret internt i slutningen af 2025, da den formelle meddelelse ikke var nået frem. Anerkendelsen er derfor ny for organisationen og ses som en ekstern bekræftelse af den strategiske og operationelle udvikling, CB Svendsen har gennemført over en årrække.
Gazelle-statussen afspejler CB Svendsens resultater og udvikling over de seneste fire regnskabsår. Disse resultater bygger imidlertid på en virksomhed, der gennem årtier har formået at udvikle sig i takt med markedets krav og teknologiske fremskridt. Siden etableringen i 1969 har CB Svendsen løbende udviklet organisation og processer omkring en integreret værdikæde fra udvikling, sourcing til produktion, hvilket har skabt solidt fundament for den seneste periodes vækst. I de seneste år har dette blandt andet omfattet en styrkelse af organisationen, kompetencer, tydelige roller og en mere sammenhængende måde at arbejde på tværs af funktioner. Samtidig har CB Svendsen investeret i teknologi og systemunderstøttelse, som binder udvikling, supply chain og produktion tættere sammen. Denne kombination af organisatorisk kapacitet, faglige kompetencer og teknologisk understøttelse har skabt øget transparens og forudsigelighed i leverance, samt en mere robust og skalerbar drift i et marked med stigende krav til dokumentation, compliance og leveringssikkerhed.
Ifølge CB Svendsen er Gazelle-udnævnelsen ikke et mål i sig selv, men en anerkendelse af den langsigtede måde, virksomheden har udviklet sig på organisatorisk, teknologisk og operationelt.
“For os handler Gazelle-udnævnelsen ikke om at vokse for vækstens skyld, men om at udvikle virksomheden ansvarligt og med fokus på stabil drift, kompetencer og samarbejde,” siger Jakob E. Svendsen, CEO. “At vi anerkendes som Gazelle-virksomhed ser vi som et resultat af mange års systematisk arbejde med både organisation, teknologi og leverancesikkerhed, og som en bekræftelse på, at den retning, vi har valgt, er bæredygtig på den lange bane.”
Udnævnelsen ses dermed som et naturligt resultat af konsekvent eksekvering og som et afsæt for den fortsatte udvikling af CB Svendsen som integreret udviklings- og produktionspartner inden for elektronik.
Læs også: En ny tid for CB Svendsen – og vi er kun lige begyndt